fredag den 22. april 2016

Tilføj billedtekst
Fik idag denne opdatering på facebook.. Tænkte den var meget sigende og referer godt til vores modul.
Vi har ansvaret for vores jord, og må videregive den viden til såvel børn, unge og voksne vi arbejder med.
Dette gøres ved at opholde sig i naturen, at arbejde i naturen, og give oplevelser der danner grobund for læring. Denne læring kan være at lære at vi ikke må smide affald i naturen. Det kan i dag være den positive ændring vi idag kan påvirke med:)
Glædelig Stor Bededag.

tirsdag den 5. april 2016






























Naturfestival på  Postens Vej:)

På denne side vil jeg tilrettelægge, gennemføre, og evaluere 4 forskellige aktiviteter i uderummet. Det er også her, at at praksisafprøvning 2.forløb er beskrevet.Dette i form af såning af frø.

Jeg har besluttet mig for, udfra borgernes kompetencer, at gennemføre aktiviteter der tydeligt tager afsæt i min biotop.
Biotopen var som tidligere beskrevet, vores gårdhave på bofællesskabet Postens Vej.
Denne gårdhave er under udvikling til en sansehave, med forskellige højbede der skal anvendes til at se, røre smage og dufte.
Den 1. aktivitet er at forberede bedene til vækst.
Jeg har valgt et struktureret forløb i alle aktiviteter, da forudsigeligheden er nødvendig for borgerene her, på grund af deres lave udviklingalder.









Jeg valgte en eftermiddag hvor vejret var lunt, og jorden rimelig tør. Det er nu tid til at vi skal have tømt de eksisterende bede for gamle blade og tørre grene. Borgerne kommer med ud og opfordres verbalt og ved fysisk guidning, at hjælpe med at tømme bedene for blade.
Det er en overvindelse at røre ved noget ukendt, men ved at jeg viser engagement og glæde over dette, lykkes det dog at smitte borgerne med engagement, og der blev ryddet op.
Baggrunden for at der skal være spiselige planter i sansehaven er udover det rent sanselige aspekt også, at vores ene borger ukritisk putter alt i munden, og vi her vil gøre det muligt. Denne situation ses på den lille video der er på siden.
Jeg vil bruge denne aktivitet som baggrund for en undersøgende og eksperimenterende tilgang til at udforske og opleve hvad der sker i naturen, og benytte rummet som den tredje pædagog, der i sig selv kan være med til at skabe interesse for naturen.
Udbyttet for alle aktiviteter er at formidle fra jord til bord.

Aktivitet nr 2, er at plante  spiselige blomster.
Jeg har på forhånd udvalgt de frø der skal såes, og har besluttet at vi vil så dem i afkortede mælkekartoner.
Jeg har lagt plantejord ud på havebordet, og stillet mælkekartoner parat.
Mælkekartonerne fyldes med jord, med stor hjælp fra mig, idet borgerne ikke udmiddelbart har lyst at røre jorden. Da jeg entusiastisk giver mig igang, kommer borgerne nærmere, og begynder så småt selv at forsøge.
Vi putter frø, af morgenfruer, og kornblomster i jorden.Jorden vandes og er nu klar. Næste step er at stille i solvendt vindue, vande dagligt og senere forhåbentlig, at kunne høste og forskønne vores mad.




Vi har også en enkelt borger, for hvem det er en oplevelse at sidde indenfor og være tilskuer til disse aktiviteter.Han placeres ved et stort vindue så han derved kan opleve og sanse på en for ham givende måde..


Vi går som en 3. aktivitet på tur i skoven for at finde blomster der skal forskønne vores opholdsrum.
Vi går op i den nærliggende skov, hvor der er udfordringer med et usikkert underlag. Det kræver opmuntring og anerkendelse at bevæge sig ud i den bløde skovbund. Med nogen tålmodighed og et incitatment af at have et fælles tredje, går det roligt og i trygge rammer ud i skoven.Vi taler om at VI kan, VI skal finde osv. Vi finder anemoner, plukker og sætter dem i vaser i stuen.

Det er skoven I ser på billedet herover.
Den undersøgende og eksperimenterende tilgang ses her, da der plukkes mange forskellige ting. Jeg viser hvad der er blomster og hvad der blot er nedfaldende blade mm. Der tages meget forskelligt med hjem, og det viser sig, at være en god oplevelse for borgerne, idet det ved vagtskifte, er tydeligt at borgerne har lyst til at vise de fine ting frem for mine kollegaer.

Den sidste aktivitet er, at undersøge i haven om der er noget spiseligt vi ikke har plantet eller sået.
Vi går rundt derude og er undesøgende i plænen og i jorden.
Jeg er bekendt med, at der kommer bellis i plænen senere, og glæder mig til at vise borgerne disse, og anvende dem i maden også.
På turen rundt, finder vi pludselig en mælkebøtte. Vi plukker, og jeg smager på den. Borgerne får nu også mod på at gøre det samme, og vi håber der får lov at komme flere op, og at de ikke fjernes som ukrudt.

lørdag den 2. april 2016

 Jeg har valgt i denne opgave at beskæftige mig med bier..
Jeg har længe ønsket mig et bistade, da min morfar havde sådanne.
Jeg har på DBA købt en bifamilie inklusiv et stade.

Et stade er det hus bierne bor i , og når man køber en familie på denne årstid, går de oftest på 10 rammer. En ramme er en træramme med metalsnore på.  På disse snore kan bierne bygge, og isætte pollen, det vi daglig tale kalder honning..
De sætter yngel i begyndelsen, så familien bliver stor nok til at kunne samle den pollen, fra blomsterne, der er nødvendig for at jeg senere kan hente honning ind.
Efter at have fået stadet med bier hjem, er de placeret i haven med læ og med bedst mulighed for sol.
Bierne flyver kun på solrige, varme dage og hvor vinden er minimal.
Omkrink midten af maj vil rapsen stå flot og fuldmoden over vores land. En bi kan flyve i en radius af 3 km og vil i denne periode hente mest rasp.. Det giver den hvide, lidt hårde honning. Endvidere er der netop på den tid utroligt mange blomster i haver og i grøfter, som vil tiltrække bierne. Sommerhonningen er kendetegnet ved at være mørkere og mere flydende, sensommerhonningen er derimod meget mørk og kraftig i smagen.
Disse forskelligheder pga de blomsterarter der er tilgængelige for årstiden.
Bierne er i vintermånederne blevet fodret med sukkervand. Dette for at de kan overvintre og være klar til ny sæson.
Når temperaturen stiger til ca 10-12 grader og solen skinner, vil de begynde at søge ud af stadet og samle føde/pollen.
Man kan på en tidlig forårsdag observere, at bierne rydder op. De slæber de døde bier ud og skaber på den måde orden igen.
Når sæsonnen starter, sættes bivoks på de rene rammer. Dette for at lette håndteringen af honningen når jeg skal til at slynge den af rammerne.
Jeg anvender en bijakke med svulstkrave og slør samt lange skindhandsker som beskyttelse når jeg arbejder med bierne.Jeg benytter også en røgpuster for at sløve bierne når jeg arbejder med dem.
Det er dog kun ca 2-3 gange om året at et stade skal gåes igennem.Dette for at sikre Dronningen er der, og at der ikke er andre skader eller mangler.
Dronningen er mærket m en farveklat for hurtigere at kunne finde hende. Det er vigtigt at skifte hende ud ca hverandet år, da yngel mængden ellers ikke vil være optimal.

Den store udfordring netop nu, er vejret.. Det er for koldt..
Bierne burde netop nu have meget travlt med at samle pollen fra rapsmarkerne, frugttræerne og andre forårsblomstrende planter på marker og i haver.. Men det gør de ikke….Der mangler 3-6 grader. Det regner og blæser, alt sammen dårlige forhold for en god honningsæson.  Vi må se..

Vil dog fortælle lidt om hvad denne periode burde byde på:)  Om ca 14 dage når rapsen en afblomstret ville det bugne med honning i kasserne. Et stade vil kunne give ca 25-40 kg forårshonning. Når staderne er fulde skal de fyldte rammer tages ind. Voksen skraldes af med en skralder, og sættes i en slynge. Der bliver honningen kastet ud af rammerne og skal filtreres og i spande. honningen skal nu omrøres dagligt indtil den får en æggeshampoo konsistens og farve. Dvs tyktflydende og med farveforskel under omrøringen.. Honningen er nu klar til at blive hældt på bøtter og klar til brug og evt salg.

Honning er et fuldstændig rent naturprodukt.. Der er intet tilsat og den gode honning er heller ikke varmebehandlet. Dette gør sig gældende for det honning der er avlet i egne bigårde.
Honning til almindelig konsumsalg, fra ex Aulumgård er varmebehandlet for en ensartet smag og konsistens, og må for at kaldes, dansk bihonning indeholde 49% udenlands honning..
Det honning jeg og andre fritidsbiavlere producerer er 100% dansk og ikke varmebehandlet. Derfor den store forskel i udseende og smag alt efter om det er fårs, sommer eller sensommer honning..

Det at have bier i privathaver er fuldstændig problemfrit.. Det er jo ikke bier men hvepse der generer os om sommeren.
Bierne stikker og generer os ikke. Kun hvis de bliver presset rent fysisk, vil de forsvare sig.
Jeg har en datter på 5 år, der leger trygt i haven. Hun har lært ikke at stille sig i deres flyvevej, og har erfaret at de intet gør..
Vi er alle i husstanden optaget af, når der er aktivitet hos bierne. En lille solstråle kan være nok til at få dem igang med indsamling.

Den første honning, der er meget flydende, kaldet nyslynget honning, skal vi nyde dyppet i de første jordbær.. En himmerrigs mundfuld:)
Vil herunder vise billeder af bistaderne..


blomst11139787_628228593974555_7858415645566648013_n.jpg
Der sættes voks på rammer
r10339668_466932110104205_68693225304648487_n.jpg
Aktivitet hos bierne
Nye dronninger sendt med post10459880_492388327558583_2418955404324936850_n.jpg10171733_507613439369405_4191008833924014826_n.jpg

Hjemmelavet kasse til at smelte voks af rammer
Hej igen.
I min biotop som befinder sig i en gårdhave på et bofællesskab i Brejning, har vi indrettet haven som en sansehave.
Der er ting at smage på, dufte til, røre ved og se på.
I forbindelse med mit valg af biotop, var det nærliggende at vælge dette sted, da det på alle måder giver god mening for borgerne og mig i hverdagen.
Der er læringspotentiale i at sanse, da dette er baggrunden for udvikling.
Det er tidlig forår endnu, og vores aktiviteter er kun så småt gået igang.
Planterne er ikke rigtig kommet igang, og frøene kun lige sået.
Jeg vil dog her vise billeder af de forskellige planter der gerne skulle gro og blive til glæde for borgerne.
Der er stikkelsbær, hindbær, jordbær, rabarber, 4 forskellige slags krydderurter: Mynte, rosmarin, basilikum, og timian.. Derudover er der mælkebøtter, ramsløg og kløver.
Dette alt spiseligt for alle på martriklen.. Endvidere har vi sået ærteblomst frø i mælkekartoner, der senere skal plantes ud.